Dansk Fodbold

Peter Schmeichel: Jeg prøvede at købe Brøndby IF

Peter Schmeichel udgiver i morgen sin nye selvbiografi One. Her afslører han, at han har forsøgt at købe sin gamle klub Brøndby IF.

Peter Schmeichel udgiver torsdag den 30. september sin nye bog One. Her afslører han blandt andet, at han har forsøgt at købe Brøndby IF flere gange. Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Peter Schmeichel afslører i sin nye selvbiografi One, at han har forsøgt at købe den danske fodboldklub Brøndby IF. Endda ad flere omgange.

I bogen fortæller den tidligere landsholdsmålmand og United-stjerne, at han både i 2007 og i 2013 var tæt på at købe sin gamle klub – sammen med Aldo Petersen og efter Jan Bech Andersen var blevet hovedaktionær.

– På et tidspunkt talte jeg med Jan Bech Andersen om, hvordan man kunne løfte Brøndby. Men jeg tror, han mest var interesseret i at plukke mig for idéer og gøre brug af mit netværk, skriver Peter Schmeichel blandt andet i sin bog.

Peter Schmeichel skriver desuden, at der stod mange kompetente folk klar til at komme til Danmark for at være med til at løfte de forsvarende danmarksmestre, da han forsøgte at overtage klubben tilbage i 2007.

– Når jeg i dag taler om mine visioner for Brøndby, er folk stadig interesserede – folk, der har trænet, spillet og arbejdet i Premier League. Brøndby-idéen appellerer til mange – og det samme gør idéen om at få tre, fire eller fem år til at opbygge og udvikle en fodboldklub, skriver den tidligere Brøndby-spiller.

Læs også: Stor undren i Brøndby IF efter spillers udtagelse til landsholdet

Den danske landsholdslegendes selvbiografi udgives torsdag den 30. september.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P