Champions League

Juventus-træner inden Chelsea: Jeg vil vinde Champions League

Selvom Massimiliano Allegri ikke ved om det kan lykkes, så har han ambitioner om at vinde Champions League-turneringen med Juventus.

Massimiliano Allegri
Juventus-manager Massimiliano Allegri må undvære to angrebsprofiler i aftenens kamp mod Chelsea. Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

Juventus tager onsdag aften imod de forsvarende Champions League-vindere fra Chelsea. Hjemmeholdets manager Massimiliano Allegri fortæller op til kampen, at man i den italienske klub har ambitioner om at gå hele vejen i turneringen.

– Jeg har ambitionen om at vinde Champions League. Det er et ønske, en passion og en følelse, der fører til at gøre ekstraordinære ting. Jeg ved ikke, om vi når dertil, men målet er der, og vi skal gå efter det, siger Allegri til klubbens hjemmeside, hvor han desuden åbner op om dele af sin startopstilling.

– Wojciech Szczesny, Manuel Locatelli, Alex Sandro og Danilo kommer alle til at starte inde. Resten beslutter jeg i morgen tidlig (i dag, red.), siger Massimiliano Allegri, der dog helt sikkert må se bort fra Paulo Dybala, Álvaro Morata og Aaron Ramsey, som alle sidder ude med skader.

Læs også: Andreas Christensen: City-nederlag skal gå ud over Juventus

Kampen mellem Juventus og Chelsea fløjtes i gang på Allianz Stadium i Torino klokken 21 og kan følges på TV3 Sport og Viaplay.

Læs også: Giorgio Chiellini: Jorginho fortjener at vinde Ballon d’Or

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P