Ancelotti efter nederlag: En lektie for fremtiden
Carlo Ancelotti’s Real Madrid tabte til manges overraskelse 1-2 på Bernabéu til moldoviske FC Sheriff i aftenens Champions League-opgør.
Real Madrid kom dårligt fra start i aftenens Champions League-kamp mod undertippede FC Sheriff og var bagud 0-1 ved pausen.
Karim Benzema fik fra 11-meter-pletten udlignet til 1-1 for Real Madrid, men i kampens døende minutter scorede FC Sheriffs Sebastien Thill et drømmemål og sikrede sin klub tre overraskende point.
Trods Real Madrids skuffende nederlag, mener deres træner, Carlo Ancelotti, at klubben kan bruge aftenens erfaringer til noget konstruktivt.
– Jeg vil bruge aftenens kamp som en lektie fremover. Vi tabte simpelthen kampen, fordi vi begik for mange fejl, og det skal vi tage ved lære af, fortæller Ancelotti til Real Madrids hjemmeside.
– Samtidig vil jeg sige, at FC Sheriff forsvarede sig godt og stod tæt i forsvaret. Men vi er ikke skarpe nok på den sidste tredjedel af banen, og det bliver vi nødt til at forbedre, sagde Ancelotti efter kampen.
Real Madrid er med nederlaget blevet overgået af FC Sheriff i tabellen, der har maksimumpoint efter de første to Champions League-kampe, mens Real Madrid ligger på andenpladsen med to point.
Læs også: Topopgøret i Champions League – fransk festfyrværkeri fes ud indtil Messi fik bolden