3F Superligaen

Ung målmand fik debut i 1-5 nederlag: Jeg elskede det

Den 19-årige keeper, Emmanuel Ogura, ser tilbage på sin debut i weekenden med stor glæde, selvom resultatet ikke var noget specielt mindeværdigt.

Emmanuel Ogura fik lyndebut mod F.C. København i weekenden. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Emmanuel Ogura blev i bogstaveligste forstand kastet for løverne, da han debuterede mod F.C. København i søndagens Superliga-kamp. En debut det unge målmandstalent ser tilbage på med glæde, selvom det var en svær kamp.

Den 19-årige keeper fik chancen, da FC Nordsjællands førstemålmand, Eduardo Dos Santos Haesler (kaldet ‘Dudu’), blev skadet under opvarmningen til søndagens duel mod F.C. København.

– Det er klart, at det var et stort skridt for mig, men det handler om at omfavne udfordringen. Jeg var faktisk rigtig glad for at spille i en stor kulisse foran så mange fans. Det var virkelig vildt, og jeg elskede det, fortæller han til FCN’s hjemmeside.

Læs også: FCK a’ hva’ for en krise – Løverne fortsatte flot statistik mod FC Nordsjælland med storsejr

Emmanuel Ogura selv vil særligt gerne takke én fra staben, nemlig målmandstræner Marco Knoop, som har været med til at gøre ham klar til det store pres, der hviler på en Superliga-målmand:

– Jeg vil meget gerne takke Marco Knoop (FCN’s målmandstræner, red.) for at tro på mig. Han har presset mig hårdt, så jeg har udviklet mig og var klar til denne fantastiske mulighed. Og så vil jeg også gerne takke trænerne på akademierne for deres store arbejde og for altid at skubbe til min udvikling, afslutter han ydmygt.

Ghaneseren er blot ét af de mange talenter, der kommer igennem via talentprogrammet i Farum. Senest var det Kamaldeen Sulemana, som blev skippet videre til fransk fodbold for en rekordssum – og som i skrivende stund er kommet på rundens hold i Ligue 1.

Læs også: Racismesag: Esbjerg modtager bøde og giver fan karantæne

Om målmanden bliver det næste store salg må tiden vise. Træner Flemming Pedersen har allerede været ude med store roser til spilleren, der bliver kaldt ‘Mini-Onana’ i Nordsjælland med henvisning til Ajax’s normale ghanesiske førstemålmand Andre Onana.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P