Premier League

Manchester United retter blikket mod ny midtbanespiller fra Premier League

Manchester United dropper angiveligt jagten på Declan Rice og går nu i stedet efter Leeds' engelske landsholdspiller Kalvin Phillips.

Kalvin Phillips
Manchester United har angiveligt rettet blikket mod Leeds og Kalvin Phillips, som man vil forsøge at hente til for at styrke midtbanen. Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Kalvin Phillips bliver af eksperter og fodboldfans omtalt som den engelske Andrea Pirlo. Den italienske dødboldsspecialist nåede dog aldrig at stifte bekendtskab med Manchester United og Premier League, men det kan den engelske udgave så måske komme til.

I hvert fald melder flere engelske medier, heriblandt The Daily Star, at Manchester United nu går efter rivalerne fra Leeds’ dygtige midtbanespiller, der kan erhverves billigere end et andet transfermål – nemlig Declan Rice fra West Ham.

United-manager Ole Gunnar Solskjær skulle have gjort det til en førsteprioritet at hente en ny defensiv midtbanespiller i sommerens transfervindue. Og dette skulle nu være Kalvin Phillips, som de engelske giganter har i kikkerten.

Manchester United har en vis historie med at hente spillere fra netop Leeds, hvor man tidligere har hentet spillere som Eric Cantona, Allan Smith og Rio Ferdinand.

Læs også: Manchester United-spanier overvejer vinterskifte

Manchester United skal i kamp onsdag aften klokken 21, når Villarreal kommer på Old Trafford-besøg i anden runde af Champions League.

Læs også: Neville skælder ud: Pinligt at undskylde på sociale medier efter straffesparkskiks

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P