Champions League

Målløs affære i Ukraine mellem Shaktar og Inter

Der var chancer i begge ender, men ingen af de to mandskaber formåede at konvertere dem til mål. Det endte derfor med et remis i Ukraine.

Det var en intens kamp på NSC Olimpiyskiy Stadium i Kiev. Foto: Gleb Garanich Reuters/Ritzau Scanpix

Inter var en forhåndsfavorit til at snuppe alle tre point i Shaktar, men et velspillende hjemmehold gjorde det vanskeligt for italienerne. Det endte derfor med en 0-0 løsning, hvilket ingen af holdene for alvor kan bruge til det helt store i tabellen.

Kampen åbnede meget jævnbyrdigt. Men en hurtig skade stjal hurtigt overskrifterne.

Efter ni minutter måtte den offensive talisman, Lassina Traoré, nemlig udgå med en slem skade, og det betød en indskiftning af Tete. Ukrainerne måtte i forvejen undvære to angribere og blev derfor nødsaget til at omrokere på deres offensive linje med indskiftningen.

Herefter var det italienerne der var i teten. Det resulterede i et skud på overlæggeren af Nicolo Barella efter 15 minutters penge.

I resten af 1. halvleg fortsatte det tætte opgør, hvor begge hold skabte fine angreb og kom frem til nogle gode forsøg, men det blev ved stillingen 0-0, da dommereren blæste til pause.

I 2. halvleg var det hjemmeholdet der skabe de fleste chancer, men de manglede den sidste skarphed til at komme foran.

Inter bød sig til her og der med nogle fine forsøg, men kunne heller ikke få prikket den ind i ukrainernes net.

Kampen sluttede derfor med en nulløsning. Resultatet betyder, at både Shaktar og Inter blot er på ét point efter de første to runder. Afstanden til de to hold kan derfor udbygges markant, når Real Madrid hjemme tager i mod overraskelsen Sheriff Tiraspol kl. 21.

Læs også: Real Madrid flopper fælt mod FC Sheriff Tiraspol

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P