Champions League

Klopp om CL-modstander: Vi skal møde et tophold

0-5 og 1-4 er cifrene i Liverpools seneste to kampe på FC Portos hjemmebane Estádio do Dragao, men på trods af de to storsejre maner Liverpool-manager Jürgen Klopp til besindighed.

I weekenden havde Liverpool ikke en funktionel defensiv, da Brentford formåede at score tre mål og sikre sig en uafgjort. Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix.

Liverpool har ikke haft de store problemer med FC Porto i Champions League og har sendt portugiserne ud af turneringen i både 2018 og 2019 med henholdsvis 5-0 og 6-1 sammenlagt. Liverpool-manager Jürgen Klopp tænker ikke på fortiden og ser FC Porto som et tophold.

– Vi tænker slet ikke på vores seneste opgør, vi tænker på dette opgør. De kvalificerer sig hvert år til Champions League, og slutter altid som nummer et eller to i ligaen. Dét er et tophold, og det er hvad vi forbereder os på, siger Jürgen Klopp til The Guardian.

I weekendens Premier League-opgør lukkede Liverpool-mandskabet tre mål ind, hvilket Klopp erkender, er for dårligt.

– Vi havde et generelt problem med defensiven, som Brentford formåede at udnytte. Vi bliver nødt til at forbedre os før kampen mod Porto, slutter Klopp.

Kampen spilles tirsdag aften kl. 20.45 og kan ses på TV3 Sport.

Læs også: Diogo Jota spekulerede aldrig på at tage nogens plads

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P