David Nielsen: Vi spiller en fremragende første halvleg
I aftenens superligakamp kom AGF blæsende ud af starthullerne og sendte SønderjyskE hjem med et nederlag.
AGF har, efter en bekymrende sæsonstart med fire nederlag i træk, fået vendt skuden, og med aftenens sejr over Sønderjyske spiller aarhusianerne sig op på en syvendeplads.
– Vi leverer en fremragende første halvleg, men vi går lidt døde i anden halvleg. Vi forsvarer til gengæld godt, og er farlige på omstillingerne, men mangler det sidste punch for at lukke kampen. Vi har en god målmand, som slår til den ene gang, der er brug for det, siger David Nielsen efter kampen til TV 3 Sport.
David Nielsen og AGF har nu sejret for fjerde kamp i streg, og det er det vigtige ifølge træneren.
– Vi har koncentreret os om at vinde fodboldkampe, og på at holde nullet. Vi starter et sted, og det behøver ikke at være kønt, så længe vi vinder, siger David Nielsen.
AGF spiller i den kommende weekend lokalopgør, når de gæster FC Midtjylland.
Læs også: Med et er AGF superligaens mest formstærke mandskab