Serie A

Mæhles Atalanta spolerede Inters drømme om førsteplads

Inter kunne med en sejr i aftenens Serie A-opgør mod Atalanta spille sig op på førstepladsen i Serie A. Men sådan gik det ikke, da Milan-klubben spillede 2-2 i et dramatisk opgør.

Rutinerede Dzeko sikrede Inter uafgjort mod Atalanta. Foto: Ritzau/Scanpix.

Inter ville med en sejr over Atalanta spille sig op på førstepladsen i den italienske Serie A. Men Atalanta bed fra sig og lignede længe kampens vinder.

Inter kom bedst fra land i aftenens kamp mod Mæhles Atalanta, da Lautaro Martinez bragte Inter foran efter bare fem minutters spil til 1-0. Men Ruslan Malinovsky og Rafael Toloi bragte inden pausefløjtet Atalanta på sejrskurs med deres scoringer til henholdsvis 1-1 og 1-2.

I det 71. minut fik målræven Edin Dzeko udlignet til 2-2 for Inter. 

Senere i det 86. minut forspildte Inters Federico Dimarco en gylden mulighed fra 11-meter-pletten, som ville have sendt Inter på sejrskurs og førstepladsen i Serie A.

Dramatikken fortsatte to minutter senere, da Atalantas Roberto Piccoli fik sin scoring til 2-3 annulleret. Trods de store målchancer blev kampens slutresultat 2-2.

Danske Joakim Mæhle fik de sidste tyve minutter på banen for Atalanta.

Inter placerer sig med det uafgjorte resultat på tredjepladsen i Serie A, mens Atalanta ånder dem i nakken på femtepladsen med tre point op til Inter.

Læs også: Manchester United flopper hjemme mod Aston Villa

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P