3F Superligaen

Flemming Pedersen: Vi går all in mod FCK

FC Nordsjælland tager søndag eftermiddag imod F.C. København, der har tabte deres senest to opgør. Flemming Pedersen fortæller til campo.dk, at han har stor respekt for løverne, men at han benhårdt vil gå efter alle tre point.

Flemming Pedersen
Flemming Pedersen og FC Nordsjælland har tabt de seneste tre opgør i Superligaen. Søndag vil de tilbage på sejrskurs, når FCK kigger forbi Right to Dream Park. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland sikrede sig onsdag aften videre avancement i pokalturneringen, mens F.C. København for anden gang i træk tabte, led et stort 3-0 nederlag og et tidligt exit fra pokalen.

Søndag tørner de to hold så sammen i superligaregi. Et opgør, som FC Nordsjælland-træner Flemming Pedersen ser frem til.

– Jeg håber, det bliver med fuld fart frem fra vores side. Jeg siger, at det håber jeg, fordi det lægger vi altid op til. Men der kan jo være nogle ting som gør, at det ikke bliver sådan alligevel, siger Flemming Pedersen til campo.dk, inden han uddyber nærmere:

– Vi er på hjemmebane og der bliver fyldt godt op, så den går vi all in på. De sidste par kampe har vores opgør mod FCK været meget jævnbyrdige. Vi vil til tider helt naturligt være presset godt tilbage, fordi de jo har et fint hold, siger en smilende cheftræner, der dog har tænkt sig at forsøge at udnytte den periode, løverne pt. er i med to nederlag i de seneste to kampe.

– Vi går benhårdt efter de tre point og efter at spille, som vi altid plejer. Fremad banen, på bolden og hurtigt, slutter Flemming Pedersen, der sammen med FC Nordsjælland har tabt tre superligakampe i træk. Her er det nemlig blevet til nederlag mod Randers FC, FC Midtjylland og AaB.

Læs også: FC Nordsjælland forlænger med norsk stjerneskud

Kampen har kick off på Right to Dream Park søndag klokken 16 og kan følges på Canal 9 og discovery+.

Læs også: Fodboldekspert: Jess Thorup har ikke ret lang snor

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P