
Rødt kort og overtidsscoring: Atletico Madrid snupper førstepladsen
Atletico Madrid er nyt hold i front i den spanske LaLiga, efter tomålsskytten Luis Suarez vendte op og ned på opgøret imod bundproppen Getafe.

Det lignede længe, at Atletico Madrid ville skuffe ude imod Getafe, der inden aftenens kamp var bundproppen i LaLiga.
Stefan Mitrovic sikrede i 45. minut, at Getafe kunne gå til pause med en 1-0-føring.
Getafe måtte klare sig med 10 mand på banen, efter Carles Alena fik direkte rødt efter 74 minutters spil.
Luis Suarez scorede kort tid efter til 1-1, og uruguayaneren nettede endnu engang i den dybe overtid til 1-2 og sikrede dermed Atletico Madrid tre vigtige point.
Atletico Madrid ligger efter aftenens sejr i spidsen af LaLiga med 14 point efter de første seks kampe.
Læs også: Varmt trænersæde under Koeman: Vi har ikke spillerne til Tiki-Taka