David Nielsen inden opgøret mod Silkeborg: Vi skal turde at spille fremad
Mandag aften skal AGF en tur til Silkeborg, hvor de skal følge op på deres seneste sejr over Vejle. Ifølge cheftræner David Nielsen kan lysten og frygtløsheden til at spille fremad blive vigtig for det århusianske mandskab.
I seneste hjemmekamp lykkedes det endelig for AGF at få denne sæsons første sejr i Superligaen, da de hjemme på Ceres Park slog Vejle med 1-0. Mandag aften skal David Nielsens mandskab så forsøge at følge op på de gode takter, når de skal sydpå og møde Silkeborg IF på Jysk Park.
Et mandskab som AGFs træner har respekt for efter den gode sæsonstart.
– Det er helt hold som er kommet fint i gang, synes jeg, med deres første år i Superligaen. Det er et hold, der spiller godt. Kent (Nielsen, red.) er en dygtig træner. De har nogle rigtig gode måder at gøre tingene på, siger AGFs træner, David Nielsen, på klubbens YouTube-kanal.
Selvom AGF endelig fik deres første sejr, slår David Nielsen dog fast, at man gjort det samme, som man har gjort hele tiden i ugens træning.
– Det er sådan, vi gør det, så der er ikke så stor forskel på, hvordan vi griber tingene an, eller hvordan vi agerer. Det er klart, at spillerne er glade for sejren, og det skal de også være, men vi er stadig fokuseret på, at vi har nogle ting, som vi stadig skal blive bedre til, siger David Nielsen på YouTube-kanalen.
Læs også: Fodboldekspert: Moden og modig indsats af FC Midtjylland – 10 mod 11 var FCK skræmmende ringe
Derudover uddyber AGF-træneren, hvilke ting fra sejren over Vejle, som holdet skal tage med ind til kampen imod Silkeborg.
– Ren defensivt er der selvfølgelig nogle ting. Vi holder et cleensheet, som var afgørende for os, så det betyder noget. Jeg synes, vi får bragt en masse dynamik ind i anden halvleg, og så lang tid vi bliver ved med at spille fremad, så er vi gode der, siger David Nielsen på YouTube-kanalen.
Især de mange foregående kampe mener David Nielsen, at hans mandskab har haft en dårlig tendens, når man har været foran i kampene.
– Det handler om at blive ved med at turde at spille fremad, og prøve at få spillerne til ikke at se så meget op mod resultattavlen, fordi vi er blevet lidt bagtrukken de sidste par kampe, hvor vi har været foran til sidst. Så det skal vi turde at kigge væk fra, og turde at tage de risiko og blive ved med at gå efter at spille fremad, siger David Nielsen på YouTube-kanalen.
Læs også: Bo Henriksen: Jeg sagde i pausen, at vi skulle ind og lave miraklet