Ronaldo nettede nok engang i United-sejr
Cristiano Ronaldo startede inde for tredje gang i streg, da Manchester United gæstede West Ham. Her blev det nok engang til mål i en kamp der sluttede 1-2.
Manchester United skulle søndag eftermiddag forsøge at holde fast i sin topplacering i Premier League, da man gæstede London Stadium og West Ham.
Her startede gæsterne for tredje gang inde med Cristiano Ronaldo, der som vanligt kvitterede med mål. Målet var en udligning til 1-1, da West Hams Saïd Benrahma kort forinden havde bragt hjemmeholdet foran med en afrettet afslutning.
Læs også: Varane: Jeg er på vej ind i et nyt eventyr
Kort før tid kunne en indskiftet Jesse Lingard så gøre det helt onde ved sine gamle holdkammerater. Han scorede nemlig et flot mål og bragte United foran med 1-2.
Et resultat der i den dybe overtid var tæt på at blive udlignet, da West Ham blev tildelt et straffespark. David de Gea holdt dog stand og reddede Mark Nobles forsøg, som blev indskiftet netop til lejligheden.
Dermed forbliver Manchester United på førstepladsen a point med Liverpool. Noget Chelsea senere søndag aften kan gøre kunsten efter, hvis de besejrer Tottenham på udebane i et sandt London-derby
Læs også: Brighton fortsætter imponerende Premier League-start