
Vilde Erling Haaland fortsatte målshow
Erling Braut Haaland fortsatte sin målscoring, da Dortmund med en 4-2 sejr over Union Berlin spillede sig et point efter Bayern München på Bundesligaens førsteplads.

Haaland lukkede og slukkede opgøret mod Union Berlin med sin anden scoring. Her til 4-2, der også blev kampens resultat. Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix
To mål i dag. Syv i sæsonen for fem bundesligakampe. Samme antal som Robert Lewandowski. Det er de reelle tal for den norske angriberkomet Erling Braut Haaland.
Med en 4-2 sejr over Union Berlin søndag aften, er Borussia Dortmund nu blot ét point fra Bayern München, der lørdag smadrede oprykkerne fra Bochum med 7-0.
Dermed ligner det, at de to målfarlige angribere vil duellere om toppen af Bundesligaen og topscorertitlen. Indledningen har i hvert fald givet dette prej.
Læs også: Uimponeret modstander: Haaland kan købe mange ting – men ikke klasse