Premier League

Neville: Sænk prisen og frigiv Newcastle

Utilfredsheden med Newcastle-ejer Mike Ashley er til at tage og føle på blandt Newcastles fans. Nu sætter Gary Neville ord på situationen.

Gary Neville deltog i Soccer Aid kampen, som havde flere pensionerede fodboldspillere i kamp. Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

I forbindelse med fredagens remis mellem Newcastle og Leeds fortæller Gary Neville om sit syn på Newcastle-ejer Mike Ashley.

– Newcastle er nødt til at blive solgt hurtigt, Mike Ashley bliver nødt til at sælge. Det er nemt at sænke prisen en smule. Han har mange penge, og det ændrer ikke hans liv, om han taber lidt flere penge, siger Neville.

Udover de problemer klubben kæmper med og manglende investeringer i eksempelvis sommerens transfervindue, ser Neville også udfordringerne påvirke spillertruppen.

– Når du giver fodboldspillere en undskyldning, så har du først et problem. Det, der kommer fra ledelsen, er for dårligt, og det giver en undskyldning hele vejen gennem klubben. Spillerne vil beskytte dem selv, agenter vil lække ting, og på den måde fortsætter den negative spiral, siger Neville.

Efter fredagens uafgjorte resultat mod Leeds befinder Newcastle sig på 18. pladsen med to point efter fem kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P