Dansk Fodbold

Ny millioninvestering: Agger & co. får nyt stadion i 2025

Køge Kommune har bevilliget en millioninvestering. Det betyder, at der i 2025 vil stå et færdigt Capelli Sport Stadion klar, som er en del af Køge Idrætspark.

Capelli Sport Stadion
Capelli Sport Stadion i Køge kommer i 2025 til at se væsentlig anderledes ud. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

19,4 millioner kroner. Så meget har Køge Kommune i et tillægsforlig spyttet i for at færdiggøre Køge Idrætspark og stadionet Capelli Sport Stadion. Noget, der skal stå færdigt i 2025. Til gavn for 1. divisionsholdet HB Køge, der denne sommer har ansat Daniel Agger som klubbens cheftræner, samt for klubbens kvindehold, der er forsvarende danmarksmestre.

Bestyrelsesformanden i HB Køge, Søren Storgaard, udtrykker stor glæde ovenpå nyheden omkring budgetforliget i Køge Kommune, der afsætter millioner til færdiggørelsen af Køge Idrætspark. Det fortæller han til klubbens hjemmeside.

– Det her projekt blev sat igang for fem-seks år siden og jeg er utrolig glad for, at man nu har fået de sidste ting på plads, så man kan få færdiggjort Køge Idrætspark. Det her er fundamentet for, at vi kan skabe en yderligere platform for den udvikling, vi er inde i og sørge for, at klubben kan forsætte den rejse, den er ude på, siger han.

HB Køge skal fredag aften på en svær opgave i 1. division, hvor Lyngby Boldklub venter på udebane. Der er kick off klokken 19, hvor hjemmeholdet pt. ligger nummer tre, mens HB Køge er næstsidst med blot fem point for otte kampe.

Kvinderne skal først i aktion igen lørdag den 25. september, hvor man skal på besøg hos Fortuna Hjørring. Gjensidige Kvindeliga ligger nemlig stille lige nu på grund af landsholdskampe.

Læs også: Martí Cifuentes: Flere er begyndt at tage mere offensivt ansvar

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P