3F Superligaen

Oprykkere løber mest i Superligaen

Det er Silkeborg IF, der er mest løbevillige i Superligaen. De rødblusede midtjyder er samtidig også det hold, der er bedst til at aflevere indtil videre.

Kent Nielsen (th, red.) har et løbestærkt hold til rådighed i Superligaen. Og så kan de også ramme hinanden. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Efter otte runder af sæsonens Superliga har Silkeborg gjort et fint indtryk og ligger på en nuværende sjetteplads. Oprykkernes form kan også ses direkte i statistikken, da det er det hold i sæsonen, der har løbet flest kilometer. Det viser en statistik, som superliga.dk har udført.

961.081 meter har spillerne fra Silkeborg lagt bag sig på de danske superligastadions, hvilket bringer dem øverst på listen over de mest løbeivrige hold foran AaB og FC Nordsjælland. Nederst på listen ligger FC Midtjylland med 887.883 meter løbet.

Silkeborg IF er samtidig det hold, der har flest vellykkede afleveringer med 85,3 procent succesrate. Det er knap 5 procent bedre end FC Nordsjælland og F.C. København på anden- og tredjepladsen. I bunden af listen finder man AGF med en succesrate på 70,7 procent.

Læs også: Velspillende Silkeborg holder sig i den gode halvdel af tabellen – uafgjort på Brøndby Stadion

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P