3F Superligaen

OB-sejr sendte fynboerne forbi mestrene

Mandag aften blev ottende superligarunde færdigspillet, da OB og SønderjyskE krydsede klinger. Her blev det til fynsk sejr i en rodet fodboldkamp.

OB
OB fik sæsonens anden sejr, da SønderjyskE blev besejret med 2-1. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

OB sejrede mandag aften med 2-1, da formsvage SønderjyskE kom forbi Nature Energy Park i Odense. Et resultat der samtidig betyder, at fynboerne kravler op på Superligaens syvendeplads – forbi Viborg og mestrene fra Brøndby.

Kampen var blot 38 minutter gammel, da Jørgen Skjelvik og Mads Frøkjær-Jensen havde bragt OB på både 1-0 og 2-0. Fem minutter senere reducerede og scorede ungarske Dániel Prosser så i sin tredje SønderjyskE-kamp for tredje gang i streg, men lige lidt hjalp det.

Der blev nemlig ikke scoret flere mål i kampen, som dermed fortsat efterlader sønderjyderne næstsidst i Superligaen, hvor man skal helt tilbage til anden runde for at finde den seneste sejr. Her vandt man nemlig med 1-0 over ligaens absolutte bundprop Vejle Boldklub.

Næste opgave for de sejrshungrende sønderjydere er mod de danske mestre fra Brøndby, der gæster Sydbank Park på søndag. OB skal allerede i aktion på fredag, hvor fynboerne besøger formstærke AaB, der aktuelt ligger på en flot tredjeplads.

Læs også: Anders Dreyer lavede hattrick i sin debut

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P