Premier League

Manchester City stopper salg af Mendy-merchandise

Franske Benjamin Mendy fik fredag forlænget sin varetægtsfængsling efter sigtelse for fire voldtægter og yderligere ét seksuelt overgreb. Nu har hans klub, Manchester City, fjernet alt merchandise med franskmandens navn fra sin officielle webshop.

Benjamin Mendy forud for en kamp mod Manchester United. Foto: Shaun Botterill/AFP/Ritzau Scanpix

Det er ikke længere muligt at købe en Manchester City-trøje med nummer 22 på ryggen.

Nummeret tilhører nemlig franske Benjamin Mendy, og Manchester City har nu fjernet al merchandise med franskmanden fra sin officielle fanshop.

Det sker efter klubben har suspenderet forsvarsspilleren, som sidst i august blev sigtet for fire voldtægter og yderligere ét seksuelt overgreb.

Manchester City har fortsat franskmandens profil på sin hjemmeside, men i hans biografi gør klubben tydeligt opmærksom på, at han i øjeblikket er suspenderet.

Det lader desuden til, at klubben fra det nordvestlige England har taget yderligere skridt. Søger man på navnet ’Mendy’ i klubbens webshop, bliver man ført direkte tilbage til forsiden, mens med andre ikke-søgbare ord får en besked om, at der ikke findes nogen resultater.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P