1 min læsningMartin Braithwaite ude i tre til fire måneder

Lokalreporter melder, at Martin Braithwaite står til en længere pause med en alvorlig knæskade. Han ventes ude i 3-4 måneder.

1 min læsning
Martin Braithwaite kan se frem til en længere pause for FC Barcelona
Martin Braithwaite er ifølge en anerkendt spansk reporter ude i tre-fire måneder. Foto: Ritzau Scanpix

Den danske FC Barcelona- og landsholdsspiller Martin Braithwaite kan eftersigende se frem til en længere pause.

Den knæskade han har døjet med de seneste par uger, blev testet til søndagens Barcelona-træning. Danskeren døjer, ifølge en lokal reporter, med en bruskskade, som nu vurderes at holde ham ude de næste 3-4 måneder.

Det er den spanske journalist, Gerard Romero, fra RAC1, der bringer nyheden. Den bekræftes også af flere spanske medier – herunder det anerkendte sportsmedie AS, der henviser til selvsamme journalist.


Dermed misser danskeren de kommende måneder, som ellers byder på Champions League, VM-kvalifikationskampe og mange LaLiga-kampe.

Barcelona har efterfølgende udtalt sig til TV2 Sport omkring Braithwaites videre forløb:

– Der bliver lavet tests og undersøgelser i dag, og så bliver der truffet en endegyldig beslutning i morgen, hvor klubben også vil komme med en officiel udmelding om skadens omfang, siger Barcelonas pressechef, Xavi Guarte, til TV2 SPORT.

* Artiklen opdateres løbende. Campo.dk følger Braithwaites skadesituation tæt

Timeline

Notifications

Notifikationer