Dansk Fodbold

Endelig! Esbjerg får længe ventet sejr efter 2-1 mod Hobro

Esbjerg fB har fået en forfærdelig sæsonstart i den danske første division, men fredag aften fik vestjyderne et lille vendepunkt mod Hobro. EfB sejrede på et mål kort før tid.

Seid Korac scorede fredag aften sejrsmålet for Esbjerg fB. Foto: efb.dk

Esbjerg har allerede skiftet direktør, cheftræner og et halvt hold i denne sæson, hvilket har givet klubben en forfærdelig start på sæsonen.

Fredag aften kom forløsningen dog. Esbjerg vandt med 2-1 over Hobro på et mål scoret kort før tid af Seid Korac. Angriberen fra Luxembourg headede på fornem vis et skarpt slået indlæg i nettet.

Forinden havde Hobro startet kampen bedst, da de allerede efter et minut af kampen kom foran 1-0 på mål af Mikkel Pedersen. Esbjergs udligning kom efter 50 minutter ved Rudi Pache.

Selvom Hobro to minutter inde i overtiden headede bolden på stolpen, så fik Esbjerg sin første sejr siden den 21. maj og rykker dermed væk fra sidstepladsen i første division.

Esbjerg har nu seks point for otte kampe. Der er 13 point op til Helsingør på førstepladsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P