2 min læsningSvensk hykleri? Landsholdet tager alligevel ikke på træningslejr til Qatar

Hård kritik fra svenske fodboldklubber og fodboldledere har presset Sveriges landshold til at droppe planlagt træningslejr til Doha i Qatar.

2 min læsning
Sverige
Sverige spiller i aften mod Grækenland i jagten på VM i Qatar. Lige nu er det dog en helt anden Qatar-sag der fylder i Sverige. Foto: Fredrik Sandberg/TT/Ritzau Scanpix

Det svenske landshold havde til januar planlagt at rejse på træninglejr til Qatar, men den tur bliver nu alligevel ikke til noget. Det melder Det Svenske Fodboldforbund (SvFF) selv ud onsdag middag.

– Hele konceptet med januarturen er baseret på, at de svenske klubber er villige til at frigive deres spillere til os, da det ikke sker på internationale såkaldte FIFA-datoer. Efter en god samtale med SEF’s (Föreningen Svensk Elitfotboll, red.) formand Jens T. Andersson i aftes står det klart, at der er en samlet opfattelse blandt klubberne om, at de ikke ønsker, at lejren skal finde sted i Qatar. Da hele tilgangen er baseret på aftale med klubberne, vil vi se på andre alternativer, siger generalsekretær Håkan Sjöstrand til forbundets hjemmeside, inden han afslutter med at gøre det klart, at turen ikke går til Doha i Qatar.

Dermed tyder det på, at det især er presset fra Allsvenskan-klubberne, der har fået forbundet til at droppe træningslejren i Doha. I den forgangne weekend havde det svenske fodboldforbund ellers meldt ud, at de havde planlagt afrejse til destinationen, når kvalifikationskampene til VM-slutrunden var færdigspillet.

DBU: Vi kommer ikke til at tage på træningslejr i Qatar til januar
Det fik dengang flere parter til at reagere, fordi Sverige ellers har været en del af en fælles nordiske alliance, som har stillet sig undrende og kritiske over Qatars syn på menneskerettigheder samt deres tvivlsomme arbejdsbetingelser i opbyggelsen af blandt andet stadioner forud for slutrunden, der starter til november næste år.

Jakob Jensen, direktør i DBU, udtalte sig i weekenden i kritiske røster om Sveriges beslutning.

– Svenskerne må selv forklare, hvorfor de har valgt at gøre, som de har. Jeg kan stå på mål for, hvad DBU gør, og hvad vi vil. Og DBU kommer ikke til at tage på nogen træningslejr med noget hold i Qatar til januar, sagde Jakob Jensen ifølge bold.dk.

Ifølge DBU-direktøren vil danskerne i stedet først rejse til Qatar, når FIFA dikterer det. Altså såfremt det danske landshold kvalificerer sig til den kommende slutrunde, som bliver afholdt i netop Qatar.

Læs også: Begejstret ekspert: Damsgaard & Skov Olsen er Hjulmands værk

Timeline

Notifications

Notifikationer