International Fodbold

Gareth Southgate: Spillerne har håndteret racisme-episoden modent

Den engelske landstræner, Gareth Southgate, er stolt over, hvordan de engelske landsholdsspillere har taget hånd om hinanden, efter flere spillere i torsdags blev ofre for racistiske tilråb.

Gareth Southgate er stolt over, hvordan hans tropper håndterer racisme. Foto: Ritzau/Scanpix

De engelske landsholdsspillere Raheem Sterling og Jude Bellingham blev i torsdags udsat for racistiske tilråb i form af abelyde, da de slog Ungarn 4-0 på udebane. På baggrund af den episode har landstræner, Gareth Southgate, udtalt, at han er stolt over måden, spillerne har reageret på.

– Holdet har håndteret episoden på en utrolig moden måde. Jeg tror, at Sterling og Bellingham føler sig støttet af deres holdkammerater. Og det betyder meget for dem, fortæller Southgate til BBC.

Læs også: Sterling udsat for racistiske tilråb

– Jeg tror, at holdkammeraterne forstår, hvor udfordrende det er for vores mørke spillere at blive udsat for racisme. Det er samtidig skuffende, at vi i en moderne verden gang på gang skal forholde os til disse begivenheder, uddyber landstræneren.

Torsdagens episode og racisme-spørgsmålet generelt fylder ifølge den engelske forsvarsspiller Conor Coady også meget i truppen.

– Vi snakker om det hele tiden. Vi ønsker ikke at tale om det, men episoderne bliver ved med at ske. Vi er så tætte på hinanden i truppen, at bliver en af os udsat for tilråb, rammer det os alle, fortæller han til BBC.

Læs også: Southgate vil ikke udtale sig om Ungars tilskuerballade: Vi skal have styr på os selv først

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P