Fodboldfans advares mod QR-koder
Sponsoreret indhold

Fodboldfans advares mod QR-koder

Online svindel er ikke nogen ny ting. Der har foregået online svindel, lige siden de første computere forbandt sig til det nye store internet. I dag er alle online, og i dag foregår det hovedsageligt via vores mobiltelefoner, som vi har med overalt. Det vil sige, at vi potentielt også kan være online overalt.

Et dyk i lommen og vupti! Du er online og kan foretage betalinger, gå på nettet og... scanne QR-koder. Sidstnævnte har i den senere tid forvoldt flere og flere fodboldfans store problemer. For hvad der ligner en online smutvej til sjove konkurrencer eller fodboldmerchandise har desværre vist sig at være noget helt andet og meget værre.

QR-koder med malware og virus på fodboldtribunerne

Det er ikke kun biologisk virus, man risikerer at fange i folkemængderne på tribunerne på de internationale fodboldstadions – det er også online virus. Flere og flere supportere rundt om i Europa har oplevet hackerangreb, virus og malware ved at scanne QR-koder på lygtepæle og skilte foran stadions og på sæder og stolper inde på selve tribunerne. Koderne har udgivet sig for at være fodboldrelaterede quizzer, sportskonkurrencer og tilbud på fodboldmerchandise, men de har indeholdt det stik modsatte, når de fodboldglade tilskuere har scannet dem og klikket på det efterfølgende links.

Koden leder til falske hjemmesider eller til et direkte hackerangreb

De falske QR-koder aktiveres som ægte QR-koder ved at du holder kameraet op til koden. Der popper herefter et klikbart link op som normalt, hvorefter man kan klikke på linket og slå smutvej til siden, der reklameres for. Problemet med de omtalte QR-koder er, at de enten har ledt til malware eller til falske hjemmesider, hvor man kan bestille billigt fodboldtøj. Siderne ligner til forveksling den ægte vare, men når først du har bestilt og sendt pengene afsted, hører du ikke mere fra hjemmesiden. Der kan også være tale om, at du blot har klikket på et inficeret link, som herefter har smittet din enhed med malware eller virus. 

En tendens der højst sandsynligt spredes til Danmark

De fleste tilfælde af svindel med QR-koder har fundet sted i og omkring engelske fodboldstadions rundt om i Storbritannien. Men når det sker i et så veludviklet fodboldland som England, så er det ofte kun et spørgsmål om tid, før man ser trenden på dansk jord. Her kan man forestille sig spredning og opsætning af falske koder ved eksempelvis stadionparkeringer rundt om i Danmark. Til de store Brøndby-kampe, FCK-kampe eller FCM-kampe vil der potentielt set være mange, der kan ryge i fælden. 

Flere måder at komme falske QR-koder til livs på i Danmark

Skulle der pludselig sværme falske og ondsindede QR-koder rundt omkring på stadions i Superligaen og den danske 1. division, så er der heldigvis flere måder at komme omkring problemet på. 

Du kan for eksempel helt vælge at undgå QR-koder i det offentlige rum. Det er den absolut nemmeste og mest enkle vej til at undgå smitte eller svindel med koderne. Dermed går du selvfølgelig også glip af de ægte koder, som ofte bringer både godt indhold og god underholdning med sig. 

Vælger du at bruge QR-koder (med omtanke), så kan du med fordel vælge at abonnere på en god VPN-tjeneste. NordVPN, sandsynligvis den bedste VPN på markedet, har en indbygget funktion, der kan scanne links og hjemmesider for malware og virus, før du klikker på dem. Det er en uvurderlig hjælp, når du benytter QR-koder på farten. En VPN kan også beskytte din enhed med kryptering, hvis du benytter de til tider tvivlsomme Wi-Fi-netværk i det offentlige rum eller på stadion. 

Mest læste

Notifications

Notifikationer