– Selvfølgelig er der større klubber i Danmark

– Selvfølgelig er der større klubber i Danmark

Både Lucas Lund og Mads Søndergaard drømmer om at tage næste skridt i karrieren, og de afviser ikke, at det kan blive i Danmark.

Der er flere eksempler på spillere og cheftrænere, der forlader Viborg FF for at skifte til en anden dansk klub i Superligaen.

Særligt F.C. København har tidligere kigget Viborgs vej og hentet Elias Achouri og Christian Sørensen, ligesom også cheftræner Jacob Neestrup tog turen fra Domkirkebyen til Hovedstaden.

Viborg er den lille klub blandt de store, og derfor kan de to Viborg-drenge Lucas Lund og Mads Søndergaard godt tillade sig at drømme stort - også inden for landets grænset.

Selvom de har VFF i hjertet og er opvokset i kløverklubben, så kunne de begge godt se sig selv tørne ud i en anden dansk klub, for der er det stadig muligt at tage et step op i karrieren til en større klub.

Det fortæller de i Campos podcast 'Campo på udebane'.

- Selvfølgelig er der nogle større klubber her i Danmark. Det ville være dumt at sige, at der ikke er det. FCK spiller Champions League, og Midtjylland spiller Europa League og så videre. Der er 100 procent nogle større klubber end Viborg.

- Hvis man skal tage et sted, så er det måske ikke det største step op at blive i den samme liga, men det er 100 procent et step op, når man kan spille med i Europa, som nogle af de klubber gør, og rent pengemæssigt ved vi også, at der er nogle flere penge i de større klubber.

- Så som et step op vil jeg 100 procent tænke, at det er ret naturligt. Også fordi de klubber spiller mod os i weekenderne, så de har også et godt kendskab til, hvad det er, de får, når de henter spillere og trænere fra Viborg, fortæller Mads Søndergaard i 'Campo på udebane'.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Viborg-keeper Lucas Lund havde for få år siden et tilbud fra Brøndby, som Viborg dog afviste.

Et skifte i Danmark har derfor været tæt på for Lund, der stadig godt kan se det ske.

- Ja, det kunne jeg godt (se sig selv i en anden dansk klub, red.). Det har jeg som sådan ikke noget imod. Men det skal også være den rigtige plan og det rigtige tidspunkt, det skal ske på.

- Jeg synes, der er nogle andre spændende danske klubber, som godt kunne være interessant, men lige nu er jeg i Viborg, og det er jeg sindssygt glad for, fortæller Lucas Lund, der til Campo har sat ord på det glippede Brøndby-skifte. Læs mere om det herunder:

Havde kurs mod Brøndby – vil ikke udelukke dansk skifte foto
Havde kurs mod Brøndby – vil ikke udelukke dansk skifte

22-årige Søndergaard har rundet de 110 kampe for Viborgs førstehold, og heller ikke han afviser at skulle spille i en anden klub i Danmark end barndomsklubben.

Det kræver dog også, at der er et interessant tilbud.

- Jeg er meget enig (med Lucas Lund, red.). Jeg synes også, at der er nogle klubber, hvor man kan tage et step op, som er spændende.

- Det er ikke sådan, at jeg kan sidde og sige, at jeg gerne vil til den og den klub. Der skal også to til en tango, så det skal også være nogen, der er interesserede i én, så det er lidt svært at sige.

- Men det er ikke noget (skifte til anden dansk klub, red.), jeg udelukker, siger Mads Søndergaard.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I Campos podcast fortæller de to Viborg-profiler om de forskellige cheftrænere, de har haft gennem tiden i Domkirkebyen, hvordan de har oplevet deres egen foreløbige karriere, og hvad der venter i fremtiden.

Find episoden på SpotifyApple Podcast, eller der, hvor du hører podcasts.

Herunder kan du også høre den nyeste episode.

Mest læste

Notifications

Notifikationer