

Lamine Yamal Nasraoui Ebana
Lamine Yamal blev født den 13. juli 2007 og er allerede kendt som et af de største talenter i international fodbold. Som blot 16-årig skrev han historie i La Liga, da han blev den yngste målscorer nogensinde, samtidig med at han satte rekorder som den yngste til at debutere og starte både i ligaen og i Champions League.
Med præstationer, der langt overstiger hans alder, blev Lamine Yamal hurtigt en nøglespiller for FC Barcelona. Lamine Yamal får også anerkendelse både fra holdkammerater, men også fra modstandernes lejr. Den daværende træner for Inter, Simone Inzaghi, sagde om Lamine Yamal efter en Champions League-kamp: “Den slags fødes kun én gang hvert halve århundrede.” Læs mere om kampen og Lamine Yamals præstation her.
På landsholdet har Lamine Yamal skabt lige så store overskrifter. Han blev Spaniens yngste debutant og målscorer og fik sit internationale gennembrud under EM 2024. Her blev han den yngste spiller nogensinde til at optræde i en kvartfinale, semifinale og finale ved en EM-slutrunde. Hans mål mod Frankrig i semifinalen og en assist i finalen mod England gjorde ham til en afgørende spiller for Spanien, og efterfølgende blev han kåret til Young Player of the Tournament.
Seneste nyt
















