

Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro
Cristiano Ronaldo blev født den 5. februar 1985 i Funchal på Madeira. Ronaldo startede karrieren i Sporting CP, inden Manchester United hentede ham som blot 18-årig, i 2003. Her udviklede han sig til en verdensstjerne, vandt Premier League-titler og sin første Ballon d’Or i 2008.
Skiftet til Real Madrid i 2009 blev begyndelsen på en æra, hvor Ronaldo for alvor skrev sig ind i historiebøgerne. Med 450 mål i 438 kampe blev han klubbens suverænt mest scorende spiller nogensinde og førte Real Madrid til fire Champions League-trofæer. Hans mål, præstationer og ikoniske øjeblikke i kongeklubben har for mange placeret ham på toppen af debatten om, hvem der er den største spiller gennem tiderne. Efter et ophold i Juventus og en retur til Manchester United, fortsatte Ronaldo karrieren i Al Nassr i Saudi-Arabien.
Ronaldo fik debut på det portugisiske landshold i 2003 og allerede i sin første slutrunde til EM 2004, blev han udvalgt til turneringens hold, hvor Portugal måtte se sig slået i finalen til Grækenland. Med over 200 landskampe og mere end 130 mål er han den mest scorende landsholdsspiller i historien. Han førte desuden Portugal til triumfer ved EM 2016 og Nations League 2019.
Seneste nyt
















