


Arsenal
Emirates Stadium · 1886


Wenger roser Arsenal-talent: Minder mig om Fabregas

Kampen om Isak: Denne PL-klub er favorit til at hente ham

Bøde på halv million kroner: Arsenal straffet for brok

Mulig Højlund-erstatning? – United jagter Serie A-bomber

Arteta om skarp angrebsvikar: Han kan lugte fare

Arsenals helt: Første gang, jeg har spillet den position

Arsenals matchvinder: Glemte Valentinsdag

Skadeshelvede: Arteta overvejer forsvarsspiller i front

Arsenal bekræfter: Havertz færdig for sæsonen
Mest læste om Arsenal

Angribermangel? Merino løser Arsenals problem i sejr

Newcastle overmander Arsenal og booker billet til Wembley

Arsenal slukker Manchester Citys mesterskabshåb

Drømmestart: Ødegaard bringer Arsenal foran mod City

Arsenals ti mand kapitaliserer på gave fra Wolves-midt

Ottendedelsfinale tæt på for Arsenal efter sejr over Zagreb

Otte minutter: Villa stjæler point mod Arsenal i comeback

Arsenal afværger krise med smal North London Derby-sejr

Cup-keeper sender United videre: Piller to straffespark

Arsenal misbruger chancehav – Newcastle med overhånd

Arsenal – kanonkongerne fra London
Arsenal Football Club blev grundlagt i 1886 og er en af Englands mest traditionsrige fodboldklubber. Med sin lange og glorværdige historie har klubbens fans fra alle verdenshjørner -også i Danmark, hvorfor campo.dk naturligvis er på pletten, når noget rør sig i Arsenal.
Arsenal har gennem årene haft stor indflydelse på engelsk fodbold, især med sine mange succeser i Premier League, FA Cup og europæiske turneringer. Arsenals karakteristiske rød-hvide trøjer og klubbens stærke tilhængerskare har gjort klubben til en af de mest genkendelige i verden.
De tidlige år i Arsenal
Klubben blev stiftet af arbejdere fra Woolwich Arsenal Armament Factory, som var en våbenfabrik. Arbejderne gav klubben navnet, Dial Square. Det holdt dog kun kortvarigt, indtil navnet blev ændret til Royal Arsenal. Til en start spillede klubben på en lang række forskellige lokationer i London, indtil man i 1913 etablerede sig på Highbury Stadium i det nordlige London.
I årene efter fik klubben en plads i den øverste engelske liga og begyndte gradvist at opbygge sin status som en af de førende klubber i engelsk fodbold – især under manager Herbert Chapman i 1930'erne. Under Chapman, som var manager fra 1925 til 1934 begyndte trofæskabet at tage på i vægt. Først med en FA Cup-triumf i 1930 og siden med to engelske mesterskaber og tre engelske Super Cup-triumfer.
Efter Chapmans afgang fortsatte Arsenal kursen mod tinderne, der blev dog længere og længere mellem de store triumfer.
Arsène Wengers revolution af Arsenal
En af de mest betydningsfulde perioder i Arsenals historie var under Arsène Wenger, der blev manager i 1996. Wenger introducerede nye træningsmetoder og en ny spillestil, som var med til at revolutionere engelsk fodbold. Han var blandt andet kendt for sin sans for detaljer og sin evne til at hente talentfulde spillere, som senere blev stjerner, såsom Thierry Henry, Patrick Vieira og Cesc Fàbregas.
Under Wengers regeringstid, som løb over 22 år, vandt Arsenal FA Cuppen syv gange, den engelske Super Cup syv gange og Premier League tre gange. Særligt én bestemt sæson er legendarisk – nemlig sæsonen 2003/04. Her fandt den uforglemmelige "Invincibles"-sæson sted. Arsenal gik således ubesejret gennem hele ligaen – en bedrift, der stadig er unik i Premier League-æraen.
Fra Highbury til Emirates Stadium
En vigtig milepæl for Arsenal var flytningen fra Highbury Stadium til Emirates Stadium i 2006. Highbury, som havde været klubbens hjem i næsten 100 år, var ikonisk og betragtes af mange som et af de bedste stadioner i England i sin generation. Men med tiden manglede det ikoniske stadion moderne faciliteter og kapacitet til at matche klubbens ambitioner.
Derfor rykkede Arsenal til sit helt nye stadion, Emirates Stadium, i 2006. Stadionet var topmoderne og blev bygget for at øge klubbens kommercielle indtjening og give fansene en mere moderne oplevelse. Flytningen var dog ikke uden konsekvenser. Arsenal måtte i flere år skære ned på store spillerkøb for at betale af på stadiongælden, hvilket førte til en periode med færre trofæer.
Ikke desto mindre er Emirates Stadium i dag en af de mest imponerende fodboldstadions i Europa, og det har givet klubben et solidt økonomisk fundament.
Rivaliseringer og Nordlondon-derbyet
Arsenal har gennem årene udviklet en række intense rivaliseringer, men ingen er mere markant end klubbens rivalisering med naboerne fra Tottenham Hotspur. Rivaliseringen stammer fra Arsenals flytning fra Sydlondon til Nordlondon i 1913, hvilket førte til en territorial kamp med Spurs, der allerede var etableret i området.
Hvert møde mellem Arsenal og Tottenham, som også kendes som Nordlondon-derbyet, er et højdepunkt i Premier League-sæsonen – og kampen om at være "det bedste hold i Nordlondon" betyder lige så meget for fansene som for spillerne. Arsenal har traditionelt haft overtaget i denne rivalisering med flere sejre og trofæer, men kampene mellem de to klubber forbliver tæt og intens.
Wengers afgang – Artetas-æraen begynder
Efter Arsène Wengers afgang i 2018 gik Arsenal ind i en ny æra. Spanske Unai Emery blev hentet ind som manden, der skulle løfte den tunge arv, men der gik ikke mere end halvanden sæson, før han måtte udskiftes. Kort herefter tiltrådte den tidligere Arsenal-spiller, Mikel Arteta, som manager i klubben – og siden har han holdt ved og ført Arsenal mod toppen.
Under Artetas ledelse har Arsenal vundet FA Cuppen i 2020, hvilket gav håb om, at klubben kunne vende tilbage til toppen af engelsk fodbold. Og det har klubben også formået – selvom det ikke er blevet til et engelsk mesterskab siden 2003/04-sæsonen. De seneste to sæsoner har Arsenal kæmpet med, der hvor det er helt sjovt, men begge gange har Manchester City snuppet Premier League-trofæet til sidst.
I sæsonen 2024/25 er der igen store forhåbninger i Arsenal, der ventes at kæmpe med om Premier League-titlen på ny. Campo.dk følger Premier League-titelræset tæt, og derfor kan du altid forvente at få de største og vigtigste nyheder fra Arsenal, så snart der er nyt.