Avatar photo

Magnus Gall

Som lillebror til to ældre brødre, der begge nærede stor passion for fodbolden, var det nærmest ikke et valg. Fodbolden var der før mig, så jeg måtte jo også hoppe på toget, og jeg har ikke kigget mig tilbage siden. Jeg kan huske, hvordan vi nogle somre brugte alle vågne timer på at stå og jonglere i haven for at se, hvem der kunne tage flest. Det allerførste minde står dog soleklart. 1. maj 1999 ser jeg en af de første fodboldkampe i fjernsynet, da en purung David Beckham krøller et frispark over i det fjerne hjørne med sin ikoniske ’bend it like Beckham-stil. Smukt og elegant og uvidende om, at han fik en ung knægt fra Amager til at bruge de næste 25 år på en fodboldbane.
Inden jeg skiftede København ud med Aarhus for at studere journalistik, har jeg det meste af mit liv slået mine folder på Amager, hvor barndomsklubben Dragør Boldklub lagde grundstenen til en lang glorværdig amatørkarriere. En karriere der stadig holdes i hævd, når ikke jeg har travlt med at løbe halvmaraton, skrive fodboldnyheder på Campo og forsøge at hænge på i undervisningen på DMJX. Journalistik bankede på døren en anelse senere i tilværelsen end for mange andre, så jeg har brugt de sidste mange år af min karriere på at sælge transportløsninger og sende lastbiler rundt i Europa.

Jobtitel:
Skribent

Erfaring:
Speditør (2016-2026)

Uddannelse:
Journaliststuderende ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (2026-2030)

Notifications

Notifikationer