Allan Hvid
Allan Hvid stiftede fodboldmediet campo.dk i september 2021.
Han ønskede at opbygge et fodboldmedie, der vægter journalistik, troværdighed og kvalitet højt samt med fokus på især at udvikle kvalitetsindhold på video, da det traditionelle tv-marked oplever et markant fald.
Udviklingen går mod streaming og en stadig øget digitalisering af den samlede nyheds- og videoproduktion.
Du kan læse nyhederne på campo.dk ved at klikke her.
Journalist og iværksætter Allan Hvid
Efter en lang karriere som journalist, vært, redaktør og redaktionschef hos Viaplay (2002 – 2007), Kanal Sport (2007 – 2013) og TV 2 SPORT (2014 – 2020), vendte Allan Hvid tilbage til Århus, hvor han bor med sin familie.
Allan Hvid har beskæftiget sig med dansk og international fodbold i hele sin karriere, og i efteråret 2020 forlod han en stilling som redaktionschef for TV 2 SPORT’s fodbolddækning. Her stod han også bag oprettelsen af TV 2 SPORTs Counter Strike-redaktionen, der i mange år leverede engagerende indhold til TV 2 ZULU’s sendeflade.
I tre år fra 2020 drev han konsulentvirksomheden Within Sport, der rådgav om blandt sport på tv og streaming – især med fokus på hestesport, esport og fodbold. Virksomheden blev i 2023 lagt sammen med hans nuværende virksomhed Sports Content ApS, der også er selskabet bag campo.dk.
I dag har Sports Content mere end 12 medarbejdere tilknyttet i forskellige roller, og virksomheden har blandt andet et større partnerskab med Betsson Group om indholdsproduktion fra alle NordicBet Liga-klubberne.
Sports Content har sin redaktion på Aarhus Ø, og du kan læse om hele redaktionen her.
Superligakorrespondent for TV 2
Allan Hvid har for superligasæsonen 2024/2025 lavet en aftale med TV 2 om at være superligakorrespondent for klubberne AGF og Randers FC, hvor han skal dække træningspas i løbet af ugen og skrive nyheder på tv2.dk samt levere udvalgte interviews og lives til TV 2 NEWS og kanalens fodboldprogrammer.
De artikler, der bliver publiceret på TV 2 SPORT, kan du læse ved at klikke over på tv2.dk.