Storhedsvanvid? VM kan udvides yderligere, siger Infantino Foto: Kevin Lamarque/REUTERS

Storhedsvanvid? VM kan udvides yderligere, siger Infantino

For første gang nogensinde er der 48 hold til en VM-slutrunde. Men det tal kan blive endnu højere, lyder det nu fra FIFA-præsident, Giannni Infantino.

FIFA-præsident Gianni Infantino med en rød hat
Foto: Kevin Lamarque/REUTERS

Skal der flere hold til VM?

Det kommer FIFA til at drøfte, når den igangværende VM-slutrunde er overstået.

Det fortæller FIFA-præsident, Gianni Infantino, til et medie i hjemlandet Schweiz, hvor han ikke tøver med at kalde den igangværende slutrunde for en kæmpe succes.

For første gang nogensinde var der altså 48 hold med til VM, da løjerne blev skudt i gang tidligere på sommeren.

Udvidelsen har betydet, at mindre nationer som Kap Verde og Curacao for første gang har fået mulighed for at snuse til den fineste nationale turnering.

Og det får nu også FIFA-præsidenten til at varsle, at endnu en udvidelse kan være på trapperne.

Helt konkret vil FIFA diskutere, om slutrunden nu skal udvides til 64 hold.

- Det er helt klart et spørgsmål, som vil blive undersøgt og drøftet i de relevante udvalg efter dette VM, lyder det fra Infantino, som understreger, at en udvidelse vil komme de mindre fodboldnationer til gode, siger han og fortsætter:

FIFA-præsident Gianni Infantino med en rød hat
Foto: Kevin Lamarque/REUTERS

- Når man arrangerer et verdensmesterskab, er det vigtigt at gøre det for hele verden – ikke kun Europa og Sydamerika, men reelt for hele verden. Alle nationer bør have lov til at drømme om at deltage i VM. Man kan se, at holdenes kvalitet er utrolig høj – og den bliver stadig højere over hele verden. Hvis man ikke giver de mindre lande mulighed for at deltage i VM, vil de mangle det incitament, der skal til for fortsat at udvikle sig, siger han til Blue Sport.

Det har været en kilde til bekymring, at de mindre nationer på den største scene skulle stå overfor landshold, som på papiret er langt stærkere end dem. Men der er ikke nogen landshold, der er faldet igennem, lyder det fra FIFA-præsidenten.

- Det har været en kæmpe succes med 48 hold. Alle hold har spillet på et højt niveau. Hold fra alle kontinenter har scoret mål og hentet mindst ét point, siger Infantino, som også hæfter sig ved den succes, de afrikanske nationer har nydt.

- Ni ud af de ti afrikanske hold gik videre til knockoutfasen. Ved det seneste VM var der kun fem afrikanske hold med. Det viser tydeligt, hvor vigtigt det er at inkludere alle hold – at give dem muligheden for at deltage, sige han ifølge Blue Sport.

FIFA afviser norsk kritik efter kontroversielt mål: Ingen beviser

Mest læste

Notifications

Notifikationer