AGF-boss nedtoner øget pres i guldjagt: Kan ikke se det Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF-boss nedtoner øget pres i guldjagt: Kan ikke se det

Der er guldfeber i Aarhus, men Jakob Poulsen mærker ikke et øget pres.

Jakob Poulsen dirigerer sine spillere.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍Campo på Fredensvang

Aarhus hungrer.

AGF har i denne sæson muligheden for at bryde en 40 år lang forbandelse. Senest man vandt Superligaen var i 1986, og klubben har desuden ikke vundet en titel siden pokalturneringen i 1996.

Men den sovende kæmpe i dansk fodbold lader til at være vækket, for AGF ligger godt til i guldkampen, hvor i mandagens øgede forspringet til FC Midtjylland til syv point.

De aarhusianske fodboldfans flokkes til stadions for at bakke op om Jakob Poulsen og kompagni, og forspringet er nu på sit højeste i sæsonen, men AGF-cheftræneren mærker ikke et øget pres, fortæller han til Campo og den øvrige presse til torsdagens træning på Fredensvang.

Poulsen melder tre ude – men håber på flere comebacks før FCM

- Jeg kan ikke se, hvordan der skulle være et øget pres. Vi fører Superligaen med syv point. For mig at se er det overhovedet ikke et pres. Det er et kæmpe privilegie. Det er en kæmpe anerkendelse af det hårde stykke arbejde, der er blevet leveret igennem en hel sæson.

- Det er jo sådan, vi skal kigge på det. For mig at se er der overhovedet ikke noget pres. Det er en fantastisk position, vi er i, og det handler bare om at gå ind og nyde det, og så skal vi blive ved med at angribe hver eneste kamp, siger Jakob Poulsen.

Jakob Poulsen dirigerer sine spillere.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Næste kamp for AGF er fredag, hvor aarhusianerne hjemme på Ceres Park Vejlby får besøg af FC Nordsjælland.

Derefter går der ti dage, før De Hviie møder guldrivalen FC Midtjylland i Herning.

Med henblik på netop den kamp skal flere AGF'ere passe på med at ryge i dommerens sorte bog fredag:

15 AGF’ere og FCM’ere risikerer karantæne i guldduel

Mest læste

Notifications

Notifikationer