Pensioneret United-kaptajn skifter til legendehold Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Pensioneret United-kaptajn skifter til legendehold

Den tidligere Manchester United-anfører tørner nu ud i engelsk non-league fodbold.

Antonio Valencia i kamp mod Christian Eriksen.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Ringer navnet Antonio Valencia nogen klokker?

Det bør det, hvis man har fulgt med i Premier League eller Manchester United siden 2009.

Dengang købte De Røde Djævle nemlig ecuadorianske Antonio Valencia i Wigan Athletic, og han endte med at spille over 300 kampe og blive kaptajn i klubben.

Nu er han klar til et nyt eventyr.

Den nu 40-årige ecuadorianer indstillede ellers karrieren tilbage i 2021, men han er tilbage på grønsværen.

Han har nemlig tilsluttet sig et engelsk non-league hold kaldet Wythenshawe FC Vets, hvor flere tidligere Premier League-profiler tørner ud.

Antonio Valencia i kamp mod Christian Eriksen.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Blandt andre er Valencia nu blevet holdkammerater med den tidligere Manchester City-profil Joleon Lescott, tidligere Liverpool-stjerne Emile Heskey og den tidligere City-duo Stephen Ireland og Nedum Onuoha.

Derudover tørner den tidligere Newcastle-målræv Pappis Cisse ud for klubben, og det samme gør Marc Albrighton og Danny Drinkwater, der var med til at vinde Premier League med Leicester tilbage i 2016.

Wythenshawe FC Vets spiller i Cheshire Vets League Premier Division, som i det danske ligasystem ville blive kaldt 'old boys'.

Her er det hidtil blevet til syv sejre ud af syv mulige med en målforskel på svimlende 54.

Mest læste

Notifications

Notifikationer