Svensson-æraen begynder i FCK: Vi skal være open-minded
Bo Svensson bringer nye ideer til FC København, og spillerne skal omfavne dem, siger Andreas Cornelius.

Et nyt FC København-kapitel blev tirsdag indledt.
Her havde Bo Svensson sin første arbejdsdag i FCK, efter han mandag blev præsenteret som Jacob Neestrups afløser.
Et cheftrænerbytte betyder som regel, at der kommer nye ideer og taktikker i spil, og det skal FCK-spillerne være modtagelige for, siger Andreas Cornelius.
- Mit førstehåndsindtryk af ham (Bo Svensson, red.) er ganske fint. Der var god energi og intensitet (til første træning, red.), og nu må vi bare komme ind i tingene, de taktiske justeringer, han sikkert vil lave og prøve at være open-minded og gøre vores bedste, siger Cornelius til FCK TV.

Et stort stykke arbejde venter nu forude for FCK, og målet er klart og tydeligt for alle i klubben.
- Vi skal vende det her og slutte godt af i Superligaen. Først skal der ligesom sættes prop i, og så skal vi begynde at spille noget ordentlig fodbold igen, siger angriberen.
Første kamp efter landsholdspausen for FCK er på søndag mod Silkeborg IF. Et nederlag betyder, at FCK blot har tre point til nedrykningsstregen.
Cornelius har også udtalt sig om afskeden med Jacob Neestrup:

FC København












