Efter transferspekulationer: Alle havde lyst til at blive i AGF
Jesper Hansen fortæller, at han ikke oplevede, at nogen ønskede at forlade AGF i vinterens transfervindue.

📍 Campo på Fredensvang
Der var mange spekulationer i januars transfervindue omkring AGF's spillere.
Flere var i sit livs form, hvilket nemt kunne lokke et lukrativt tilbud ud af udenlandske klubber.
Den store historie kom dog til allersidst i vinduet fra en anden dansk klub, da der var rygter om, at FC Midtjylland ville have fingrene i AGF's topscorer Tobias Bech.
Jesper Hansen har dog ikke oplevet, at nogen i truppen har ønsket at forlade mandskabet, der ligger nummer ét i Superligaen.
- Jeg tænker, at alle havde lyst til at blive - og ikke søge det skifte, fordi der ligger den her gulerod, man kan kæmpe om.
- Jeg tror, at alle gerne ville blive og se, hvad det her forår kunne blive til. Det kan jo gå hen og blive et magisk forår, men det kræver rigtig, rigtig hårdt arbejde her de sidste par måneder, fortæller Jesper Hansen på Fredensvang til Campo og resten af den fremmødte presse.
Guleroden, som Hansen taler om, må tænkes at være mesterskabet - og i januar var AGF også i spil til at vinde pokaltitlen.

Den direkte konkurrent i mesterskabskampen har en fordel, fortæller Hansen.

AGF












