Brøndby-back uenig med Ståle Solbakken
Oliver Villadsen deler ikke samme opfattelse som den tidligere F.C. København-træner.

Ståle Solbakken følger stadig med i dansk fodbold, selvom han blev fyret i F.C. København for fem år siden.
Hans søn, Markus Solbakken, spiller i AGF, og sønnike er desuden holdkammerat med det norske landsholdsemne, Kristian Arnstad.
Tidligere på ugen deltog den norske landstræner i TV 2 Sport-programmet Totalfodbold, og her fortalte han, at Brøndby IF er chanceløse i guldkampen i Superligaen.
Den udlægning er Brøndby IFs Oliver Villadsen dog langt fra enig i. Det fortæller han i Campos podcast 'Campo på udebane'.
- Tja, det må han jo om, hvis det er dét, han tænker. Jeg synes overhovedet ikke, vi er ude af noget som helst. Der er jeg ved ikke hvor mange kampe tilbage og vi har kun seks point op.
- Selvfølgelig skal man tænke over tabellen, men for os handler det bare, om at få gang i en god stime og slutte ordentligt af. Så længe vi vinder vores kampe, så tror jeg nok, vi skal ende der, hvor vi også er i spil, og det føler jeg stadig vi er. Der er seks point, siger Villadsen i podcasten.

Brøndby ligger i skrivende stund på tredjepladsen i Superligaen, og Villadsen, der kom til klubben på en fireårig aftale i sommerpausen, tror på, at der er mere i vente for Vestegnsklubben.
- Der er flere situationer og flere kampe, hvor vi kunne have fået tre point i stedet for ét. I de sidste ti minutter af kampene har vi mistet nogle point, hvor vi egentlig har haft styr på det. Jeg tror, det handler om, at vi skal få endnu bedre relationer, træne endnu hårdere, og jeg synes, vi er godt på vej, siger Villadsen.
I episoden kan du også høre om beskeder til Thomas Mikkelsen efter skallen i Parken, og så åbner Oliver Villadsen op for, hvordan han håndterer det store pres, det er at spille for Brøndby IF.
Find episoden på Spotify, Apple Podcast, eller dér, hvor du hører podcasts.
Herunder kan du også høre den nyeste episode.
Brøndby IF












