Efter svær start: Viborg-komet har fået det hele
Offensivspilleren har fået alt det, han tog til Viborg FF for.

📍 Campo i Viborg
Det er noget af en øvelse, de de seneste par år er lykkedes med på Rughavevej i Viborg.
De seneste to somre har Viborg FF solgt markante profiler for store summer til udlandet, men alligevel er de knapt halvvejs i grundsspillet at finde på tredjepladsen i Superligaen.
Nye spillere tager over, når profiler som Isak Jensen, Serginho, Anosike Ementa eller Thomas Jørgensen har taget springet videre, og det hjælper også med at få nye, dygtige spillere ind.
Sådan har det i hvert fald været for 22-årige Sami Jalal Karchoud, der sidste sommer tog springet fra den danske 2. og 1. Division direkte ind på superligamandskabet, hvor han særligt i denne sæson har vist sig som en markant profil for viborgenserne.
- Det var lidt svært i starten, men det gik rigtig godt.

- Når man har så gode mennesker omkring sig i omklædningsrummet, men også trænerne, så det er rigtig godt. Jeg skulle flytte fra København til Jylland, og det var også svært i starten, men det er gået rigtig godt, for drengene har alle taget godt imod mig, fortæller Sami Jalal til Campo.
Den 22-årige kantspiller indrømmer også, at han har fulgt med i de seneste transfervinduer, når det er lykkes Viborg-profiler at sikre skifter til større adresser i udlandet.
- Det er rigtig godt, og det var jo også derfor, jeg valgte Viborg, da jeg gjorde det. Jeg havde hørt, at de var rigtig gode til at udvikle offensivspillere.
- Jeg så også på, hvordan de bliver spillet og spillet op på, og det var egentlig grundene til, at jeg valgte Viborg, og det er jeg virkelig glad for, for jeg har også udviklet mig rigtig meget, lyder det fra Sami Jalal.
Sami Jalal kom til Viborg FF fra Kolding IF i sommeren 2025, og siden er det blevet til i alt 47 kampe i den grønne trøje. I denne sæson er han én af i alt syv spillere, der har spillet samtlige kampe for Viborg FF.
Du kan høre mere fra Sami Jalal herunder:
Kolding IF
Viborg FF












