AGF tier: Hvor bliver hovedsponsoren af? Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF tier: Hvor bliver hovedsponsoren af?

Det er vanskeligt at få en forklaring på, hvorfor AGF’s udebanetrøje fortsat ikke har en sponsor på maven.

AGF's Tobias Bech
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF-fans i massevis har haft adskillige spekulationer i indeværende sæson.

Én af dem handler garanteret om, hvornår de danske mestre igen får en sejr i Superligaen. En anden kunne omhandle, hvorfor den mørkeblå udebanetrøje ikke er udstyret med en sponsor på maven.

Tidligere har AGF haft teknikvirksomheden, Bravida, som koncernpartner, og deres logo har prydet AGF's udebanetrøjer siden 2016, men aftalen udløb denne sommer.

I den forbindelse har Århus Stiftstidende søgt en kommentar fra klubben, men det har ikke været muligt at få en årsag til den manglende hovedsponsor.

Avisen har derimod snakket med de forhenværende mavesponsorer fra Bravida.

- Den aftale, Bravida havde med AGF, udløb naturligt i sommer. Vi er engageret i mange ting og vurderer løbende vores sponsorater. Vi har stadig en aftale med AGF i et mindre omfang, fortæller virksomhedens kommunikationschef Daniel Kirchhoff i et interview med Århus Stiftstidende.

AGF's Tobias Bech
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

De mange spekulationer fra klubbens fans bliver da heller ikke mindre af, at AGF for andet år i træk har præsenteret et underskudsregnskab og samtidigt forudser et underskud på op mod 45 millioner kroner i indeværende sæson.

En af AGF's unge håb tager muligvis skridtet ind på Brian Riemers landshold som en konsekvens af en skadesplaget trup. Læs mere her:

Riemer efter Dorgu-skade: Det kan blive Emmery

Mest læste

Notifications

Notifikationer