FCK-debutant storroses i udenlandske medier
Ajax-lejesvenden Maher Carrizo fik søndag eftermiddag debut for FC København. Nu tager han overskrifter i de hollandske medier.

FC Københavns 5-0 scoring i de døende minutter søndag eftermiddag mod OB var ikke altafgørende for kampens udfald.
Men den betød, at den nyligt lejede Maher Carrizo, kunne juble over at have scoret sit første mål bare ti minutter inde i sin FCK-karriere.
Den unge argentiner debuterede nemlig da han blev skiftet ind i 79. minut. Carrizo er ejet af Ajax, og den hurtige debut-scoring har vakt røre hjemme i Holland.
FCK-spilleren storroses blandt andet i det hollandske medie Voetbal Primeur.
- Ajax-lejespilleren Maher Carrizo gør et øjeblikkeligt indtryk i sin nye klub, skriver Voetbal Primeur.
- Maher Carrizo gjorde med det samme sin debut for FC København ekstra bemærkelsesværdig.
- I de absolut sidste øjeblikke fik de danske ligaførere straffespark. Carrizo tog ansvaret og scorede fra straffesparkspletten. Dermed fik den 20-årige angriber en fantastisk start på sin tid i København.

Carrizo's lejeaftale indeholder ikke nogen købsoption, da intentionen er, at han skal have noget førsteholdserfaring inden han skal tilbage til Ajax og spille i næste sæson.

Ajax
FC København












