Medie: Dansk interesse i Brøndby-keeper Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Medie: Dansk interesse i Brøndby-keeper

Brøndbys fodbolddirektør fortæller, at der blandt andet har været dansk interesse i den amerikanske målmand.

Brøndby IF's fodbolddirektør Julius Ohnesorge
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby IF har henover sommeren sagt farvel til en god håndfuld spillere.

Klubben har heller ikke lagt skjul på, hvem de gerne så forlade klubben. Blandt dem er to af dem stadig at finde på Vestegnen.

Her er der tale om Gavin Beavers og Emmanuel Dennis. Tipsbladet kan nu afsløre, at der blandt andet var interesse fra andre danske klubber i førstnævnte.

Klubbens fodbolddirektør Julius Ohnesorge fortæller til mediet, at der var flere interesserede bejlere, men at den rigtige mulighed ikke kom på bordet.

- Vi rakte aktivt ud til en masse steder. Der var også interesse fra Danmark og fra de nordiske lande, men ikke noget, der som projekt i sidste ende gav mening.

Brøndby IF's fodbolddirektør Julius Ohnesorge
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fodbolddirektøren fortæller også til mediet, at klubben ikke er utilfredse med fortsat at have den 21-årige amerikaner i truppen, og at han bidrager meget til klubbens miljø, selvom han ikke får spilletid.

Udover interesse fra danske klubber fortæller Ohnesorge også, at der var interesse fra flere nordiske lande.

Tipsbladet har tidligere på sommeren meldt, at Beavers var eftertragtet i både finske IF Gnistan og norske Haugesund.

Siden amerikanerens ankomst til Brøndby i januar 2025 er det blot blevet til tre optrædener.

En af de spillere, Brøndby har sagt farvel til, tager nu afsked med klubben med store følelser:

Én gang Brøndby, altid Brøndby: Klaiber i følelsesladet farvel

Mest læste

Notifications

Notifikationer