Deadline nærmer sig: De kigger på vores spillere
Jakob Poulsen lægger op til en travl afslutning på transfervinduet i AGF.

AGF har skam hentet spillere ind allerede.
Men de fleste kan nok blive enige om, at der er forventninger om flere nye tilgange.
Særligt i forsvaret og på 9'er-positionen i den modsatte ende regner man med, at AGF kommer til at præsentere et par nye ansigter.
Men det går ikke kun én vej i Aarhus - der kan også ryge spillere ud.
Ved onsdagens træningspas deler AGF-cheftræner Jakob Poulsen ud af den aktuelle situation i klubben.
- Mon ikke, der sker noget. Det er jo transfervinduets sidste uge. Det er jo sjovt nok først der, at alt sker. Men på hvilken frekvens, må vi lige se til.
- Det er jo klart, at vi kigger. Og der er også nogle, der kigger på vores spillere, ligesom at vores spillere også kigger på andre klubber. Sådan vil det altid være, siger Jakob Poulsen.

AGF skal torsdag forsøge at levere et mirakel 'hjemme' i Randers mod Benfica i jagten på en plads i Europa League.
Derefter venter et opgør søndag mod Randers FC - denne gang som udehold i Randers.
På selve deadline day venter et opgør hjemme i Aarhus mod FC Midtjylland.
Jakob Poulsen blev onsdag spurgt ind til en af de spillere, der allerede nu meldes godt og grundigt på vej væk fra AGF. Det kan du læse mere om her:

AGF
Benfica












