Hansen tilbage i buret: Skønt at spille igen Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hansen tilbage i buret: Skønt at spille igen

I fredagens opgør mellem AGF og Viborg FF var Jesper Hansen igen at finde mellem stolperne.

Jesper Hansen i aktion mod Viborg FF fredag aften
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Efter fire kampe i streg med Mads Hedenstad Christiansen i buret var erfarne Jesper Hansen i går tilbage på mål for AGF.

Cheftræner Jakob Poulsen er ikke nervøs for at skifte mellem de to målmænd, og det er ikke til at blive klog på, hvem der er førstekeeper for De Hviiie.

På trods af nederlaget, var Jesper Hansen glad for at få chancen igen. Det fortæller han til Campo og den fremmødte presse.

- Det er ikke sjovt at tabe, men dejligt at være inde i målet. Det var skønt at spille igen.

- Når der bliver peget på én, så er det jo bare om at have holdt sig klar til, at den mulighed kommer. Det gjorde den så op til den her kamp. 

Jesper Hansen i aktion mod Viborg FF fredag aften
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hedenstad var klar

Ifølge den erfarne målmand, var hans målmandskollega klar til fredagens opgør.

- Jeg tror bare, det har været Jacobs [Poulsen] valg. Jeg tror ikke, der er noget galt. I hvert fald ikke, hvad jeg ved af. Der blev bare peget på mig til den her kamp i programmet.

Målmanden ved dog ikke, om målet er hans fremover.

- Nej, det er jeg slet ikke sikker på. Mads [Hedenstad] har gjort det rigtig godt og fik også chancen efter kampen nede i Polen, hvor han var rigtig, rigtig god.

- Jeg fokuserer kun på at gøre det godt, når der bliver peget på mig. Det er det eneste, jeg kan gøre, siger han.

Ifølge AGF's cheftræner ligner de to målmænd hinanden i spillestil:

Hvem skal stå for AGF? – Vi skal ikke trække lod hver gang

Mest læste

Notifications

Notifikationer