Jeff Bezos køber sig ind i Liverpool for milliarder
Jeff Bezos har sammen med Amit Bhatia købt sig ind i Liverpool.

Jeff Bezos er god for mange milliarder.
Nu har han brugt nogle af dem på at købe sig ind i Liverpool.
Det fremgår af den engelske storklubs hjemmeside.
Det er Fenway Sports Group (FSG), der har solgt ud af nogle af sine andele, så den amerikanske rigmand - sammen med Amit Bhatia og deres bagland - nu ejer cirka en tredjedel af Liverpool.
- Liverpool har altid været bygget på at tænke mere end bare én sæson frem og træffe beslutninger, der er i klubbens bedste interesser på længere sigt.
- Den tilgang har tiltrukket interesse fra respekterede investorer og virksomhedsledere verden over. Da vi overvejede muligheden stod det klart, at Amit og gruppen bag dele vores langsigtede filosofi og taknemmelighed over det, der gør Liverpool speciel.
- Deres erfaringer og perspektiv vil styrke det i forvejen stærke fundament, og vi ser frem til at arbejde sammen, siger Mike Gordon, præsident for FSG.
Jeff Bezos er stifter af og bestyrelsesformand for Amazon. Han er ifølge Forbes den tredje rigeste mand i verden med en formue på 1,8 billioner kroner.
Amit Bhatia er svigersøn til tidligere Queens Park Rangers-ejer Lakshmi Mittal, overhoved i en af Indiens rigeste familier.

Liverpool












