Brøndby-indkøb afviste tyske klubber: Det siger meget Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby-indkøb afviste tyske klubber: Det siger meget

Christopher Olivier havde bud fra flere tyske klubber, fortæller Julius Ohnesorge.

Julius Ohnesorge peger
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det nyeste skud på stammen i Brøndby IF hedder Christopher Olivier.

Den 20-årige østrigske back blev mandag præsenteret i Vestegnsklubben, hvor han har skrevet under på en fireårig aftale.

Olivier skifter Stuttgart ud med Brøndby IF, men den nye Brøndby-spiller havde også andre muligheder i Tyskland.

Det fortæller klubbens fodbolddirektør, Julius Ohnesorge.

- Christoph er en ambitiøs spiller med den helt rette mentalitet for vores klub. Han er ivrig efter at lære og efter at blive bedre hver eneste dag. Samtidig har han vist et enormt stort ønske om at blive en del af Brøndby IF og den klub og kultur, vi bygger.

- Gennem det, der har været en ganske langstrakt proces, har der været et stort ønske fra begge sider om at få det her til at lykkes. Christoph har haft stor interesse fra tyske klubber, men han var meget opsat på at tage skridtet væk fra Tyskland og til Danmark. Det siger meget om hans motivation for at blive en del af Brøndby IF, udtaler Ohnesorge til klubbens hjemmeside.

Julius Ohnesorge peger
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det 20-årige talent er nu på plads i Brøndby, og hans alsidighed giver de blågule en luksus, Ohnesorge særligt fremhæver.

- Christoph passer rigtig godt til den profil, vi leder efter og den profil, som skal kendetegne vores trup: sultne og ambitiøse spillere, som kan præstere her og nu, men som samtidig har et stort udviklingspotentiale, fortæller han og fortsætter:

- Det er vigtigt for os, at der er stærk konkurrence om pladserne i truppen. Det gælder også på højre back-positionen. Christoph er balanceret i forhold til sine offensive og defensive kvaliteter, samtidig med at han har både fart og fysik. Han er først og fremmest højre back, men hans alsidighed gør, at han kan spille i forskellige systemer og på forskellige positioner. Herunder i en treback-kæde og centralt på midtbanen. Den fleksibilitet giver os flere muligheder og tilfører samtidig yderligere kvalitet og konkurrence til truppen, siger fodbolddirektøren.

Olivier kan få Brøndby-debut næste mandag på hjemmebane mod Sønderjyske.

Officielt: Brøndby henter Christopher Olivier

Mest læste

Notifications

Notifikationer