Medie: Brøndby lander Thomas Nørgaards ‘ønskespiller’
Brøndby IF forventes at få en ny tilgang til førsteholdstruppen i de kommende dage, og det er angiveligt til stor glæde for særligt cheftræner Thomas Nørgaard, beretter tysk medie.

Brøndby IF er tæt på at lande en ny forstærkning til førsteholdet.
Den østrigske back Christopher Olivier skal ifølge flere medier til lægetjek på Vestegnen mandag, og forventes efterfølgende at skifte VfB Stuttgart ud med Brøndby IF.
Det er en handel, der har været længe undervejs, da både Schalke 04 og Hannover 96 angiveligt har givet Brøndby kamp til stregen, men Olivier har været fast besluttet på, at et skifte til dansk fodbold var det rette.
Skiftet er ifølge Kicker også til stor glæde for cheftræner Thomas Nørgaard.
Mediet beskriver Christopher Olivier som en 'ønskespiller' for den fortsat forholdsvist nye Brøndby-træner, og undervejs har landstræner for det østrigske landshold, Ralf Ragnick, ifølge Kicker også været med på råd.
Her lød meldingen, at et skifte væk fra Stuttgart ville være det bedste for Olivier med tanker på en mulig landsholdskarriere på det østrigske landshold.
Ydermere skriver Kicker, at Schalke 04 var klar til at betale samme pris, som Brøndby angiveligt ender med at betale - nemlig en million euro, hvilket svarer til godt 7,5 millioner kroner.

20-årige Christopher Olivier nåede ikke at debutere på førsteholdet i Stuttgart i en gældende kamp, men har primært tørnet ud for klubbens reservehold.
Campo har talt med Patrick Mortensen, der fortæller om, hvorfor det hele i Brøndby IF - måske - er en tand større end i AGF.
Læs mere her:

Brøndby IF
Patrick Mortensen
VfB Stuttgart












