Stolt AGF-chef: Det var en verdensklasse præstation
Jakob Poulsen var efter slutfløjt meget stolt over sine spilleres præstation.

AGF har leveret et af de største comebacks af et dansk hold i en europæisk turnering.
AGF-truppen har været præget af flere skader op til returopgøret mod Lech Poznan. Her var bænken fyldt med flere uprøvede AGF-spillere

Dog var cheftræner Jakob Poulsen enormt stolt af den præstation, alle spillerne leverede.
Det fortæller han til Viaplay efter kampen.
- Det var en verdensklasse præstation, vil jeg sige. Det er jo klart, at der selvfølgelig er nogle marginaler, der går vores vej i dag - det gjorde de bestemt ikke i sidste uge.
- Sådan er det i fodbold. Vi har jo to 18-årige stoppere, der lige pludseligt skal ind og spille sammen med Tingager. Vi har en 18-årig islænding, som må ind og spille. Det er bare fuldstændig vanvittigt, at de præsterer som de gør, afslutter Jakob Poulsen til Viaplay.
Se hele interviewet øverst i artiklen.

AGF vandt opgøret efter straffesparkskonkurrence, da man havde vundet 1-4 efter 120 minutter.
Næste europæiske udebanetur for AGF er Aserbajdsjan, hvor Sabah FK er modstanderen.
Læs mere om det vilde comeback her:

AGF












