AGF-boss afslører: Havde planlagt tur til Færøerne
Jacob Nielsen havde allerede blikket rettet mod Færøerne.

AGF var ikke spået store chancer før returopgøret mod Lech Poznan.
Derfor var AGF's direktør, Jacob Nielsen, allerede i gang med at planlægge aarhusianernes næste europæiske udebanetur.
Et samlet nederlag til Lech Poznan ville nemlig have sendt dem til Færøerne, hvor KÍ Klaksvík ventede som modstander.
- Jeg må indrømme, at jeg har spildt rigtig meget tid på at planlægge, hvordan vi kom til Færøerne, fordi det er svært at lande der, og der er ikke nogen fly ledige, ingen tog og ingen hoteller, så er jeg verdensmester i det, hvis nogen skulle bruge rådgivning. Jeg tror ikke, at de er klar til at høre om det lige nu - vores kære Lech Poznan, fortæller Jacob Nielsen til Viaplay.
Se hele interviewet øverst i artiklen.

- Det der med, at vi aldrig før har været i et europæisk liga- eller gruppespil. Jeg tror, at man skal tilbage til 1996, hvor klubben sidst lavede en stor europæisk præstation, hvor man slog Nantes ud over to kampe og siden da, har det været fadæse efter fadæse. Så det her er vanvittigt, afslutter han.
AGF skal i næste kvalifikationsrunde møde Sabah FK fra Aserbajdsjan.
Sejren over Lech Poznan vil for evigt stå i historiebøgerne.
Læs mere om det her:

AGF












