Superliga-salg: Fortsætter karrieren i Serbien Foto: AC Horsens

Superliga-salg: Fortsætter karrieren i Serbien

AC Horsens har solgt Kwaku Karikari.

Kwaku Karikari præsenteret i den gule trøje hos AC Horsens
Foto: AC Horsens

AC Horsens er blevet en angriber fattigere.

Den gule Superliga-oprykker oplyser således tirsdag, at man har solgt Kwaku Karikari til serbisk fodbold.

Den købende klub er Zeleznicar Pancevo, hvor den 24-årige ghaneser i sidste sæson var på leje.

Der oplyses intet om transferbeløbets størrelse.

Kwaku Karikari præsenteret i den gule trøje hos AC Horsens
Foto: AC Horsens

Kwaku Karikari var ellers netop vendt retur til AC Horsens efter lejeopholdet, men serberne har altså valgt at købe ham fri af Superliga-klubben.

- Kwaku Karikari har fået mulighed for at fortsætte karrieren i serbisk fodbold, hvor han kender niveauet og klubben, og vi har fundet en løsning, der både er god for Kwaku og AC Horsens, siger AC Horsens-sportsdirektør Esben Hansen.

Skiftet sker med øjeblikkelig virkning.

Kwaku Karikari kom til AC Horsens fra netop serbisk fodbold i 2024.

I alt nåede han 32 kampe med fire scoringer og fire oplæg til følge i dansk fodbold, mens det i sidste sæson blev til ni mål i 28 kampe for Kwaku Karikaris nye arbejdsgiver.

Mest læste

Notifications

Notifikationer