Godt AGF-nyt: Profiler tæt på comeback Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Godt AGF-nyt: Profiler tæt på comeback

En række af AGF’s profiler nærmer sig comeback, fortæller cheftræner Jakob Poulsen til torsdagens træning.

Rasmus Carstensen spiller for AGF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍Campo på Fredensvang

Skader har været et af de store temaer i opstarten hos AGF.

Flere af klubbens profiler har døjet med skavanker, som har holdt dem ude af både testkampene samt den hårde premiere, som nederlaget i Champions League-kvalifikationen til Lech Poznan viste sig at være.

Og der er da heller ikke udsigt til, at en række af klubbens profiler bliver klar til Superliga-premieren, når AGF lørdag tager imod Brøndby.

Hverken Rasmus Carstensen, Tobias Mølgaard eller Luka Callø var at finde i truppen, da det polske mesterhold kom på besøg, og der går da også lidt tid, før de igen kommer i aktion for De Hviie.

Bedst ser det dog ud for Rasmus Carstensen, som efter alt at dømme snart igen er klar til at tørne ud for AGF.

Det fortæller Jakob Poulsen til Campo og resten af de fremmødte medier til torsdagens træning.

Rasmus Carstensen spiller for AGF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Som I kan se, løber Rasmus rundt derude og er i fuldt vigør. Så jeg håber på snart at have ham til rådighed.

Udsigterne til at får Tobias Mølgaard og Luka Callø tilbage på banen er dog længere, fortæller cheftræneren.

- De to andre, der må vi se. Der går en uge eller to før vi håber at se dem lidt igen, og så må vi se, hvornår de kan være en del af kamptruppen.

Markus Solbakken er et andet navn, som AGF'erne har måttet undvære i en rum tid. Den norske midtbanespiller var stort set ikke involveret i foråret, hvor betændelse på synsnerven var årsagen til, at det blot blev til få minutter i den hvide trøje.

Det er dog 'blot' sygdom, som har holdt nordmanden ude den seneste tid, fortæller Jakob Poulsen.

- Han har været syg nu i tre dage, så det er første træning, han har i dag. Det er derfor, han ikke har været der, lyder det fra AGF-cheftræneren.

Richmond Gyamfi er denne sommer vendt tilbage til AGF efter sit lejeophold i Esbjerg fB, men heller ikke offensivspilleren er kampdygtig endnu, fortæller Jakob Poulsen, der dog hæfter sig ved, at genoptræningen følger planen.

- Han er stadig ikke helt 100 % tilbage fra den skade, han fik i Esbjerg. Men det ser bedre og bedre ud, og der er ikke nogen tilbagefald, så det går heldigvis i den rigtige retning, siger Jakob Poulsen.

Yakob udgik skadet: AGF-cheftræneren giver status

Mest læste

Notifications

Notifikationer