Superliga-profil tager transferkaos med ro
Thomas Jørgensen er efter alt at dømme ikke ved at panikke her midt i transfervinduet.

Få salgsemner er lige så varme som Thomas Jørgensen i Superligaen.
De udenlandske bejlere virker til at sværme om ham, men den 20-årige Viborg-profil tager den med ro.
Faktisk har han den sågar fint med, hvis ikke det bliver til et klubskifte denne sommer.
Det fortæller han til TV 2 Sport.
- Jeg skrev under på en fire-årig kontrakt, da jeg kom til Viborg. Og det har jeg det fint med.
- Der er ikke nogen tvivl om, at man spiller fodbold for at komme op på den øverste hylde. Der er masser af snak og rygter i krogene. Men det lader jeg andre om. Jeg fokuserer på at bevare roen i mit hoved og er tilfreds med, hvor jeg er, fortæller Thomas Jørgensen til TV 2 Sport.

Thomas Jørgensen skiftede til Viborg FF fra FC København i 2024 og har derfor fortsat to år tilbage af sin aftale.
Tidligere på sommeren blev der blandt andet berettet om et bud på ham fra franske Toulouse, der efter sigende stod klar med 45 millioner kroner.
Som situationen er nu kan han i stedet se frem til Superliga-premieren fredag mod OB.
Thomas Jørgensen noterede sig i sidste sæson for fem scoringer og ni oplæg i Superligaen og Oddset Pokalen.
Viborg FF












